Gå til hovedindhold

Air Liquide indvier pilot-projekt til fossilfri produktion af brint i Danmark

Den 3. september 2018 indviede Air Liquide i Hobro HyBalance, et pilot-anlæg til fossilfri produktion af brint. Air Liquides partnere i projektet deltog i indvielsen. Anlægget fremstiller brint ved hjælp af elektrolyse og gør det muligt at balancere elnettet og lagre overskudselektricitet i form af brint, som skal anvendes i industrien og til transport. Projektet, der startede i 2016, ledes af Air Liquide-koncernen og har modtaget støtte fra det europæiske offentlige-private partnerskab Fuel Cells og Hydrogen Joint Undertaking (FCH JU) og det danske EUDP* program.

Som en del af projektet har Air Liquide designet, bygget og driver nu anlægget, som producerer brint ud fra vandbaseret elektrolyse, og den tilhørende fyldestation, som forsyner kunder, der får leveret brint i brinttrailere. Elektrolyse-anlægget, som har en kapacitet på 1,2 MW, gør det muligt at producere 500 kg brint om dagen uden CO2-udslip. Ud over at forsyne kunder i industrien skal brinten også forsyne de fem brinttanksationer, som er opført og drives af Copenhagen Hydrogen Network (CHN), et datterselskab til Air Liquide-koncernen i Denmark.

Danmark er et foregangsland inden for integration af vedvarende energi i landets energimiks, hvor 40% af landets elektricitet produceres ved hjælp af vindkraft. Ved at kompensere for udsving i produktionen af vedvarende energi tilbyder brint en løsning, hvor man lagrer overskudselektricitet for at imødekomme udfordringerne i forbindelse med omstilling af energisystemet.

François Darchis, Senior Vice-President og medlem af Air Liquide Group Executive Committee, med ansvar for Innovation, udtaler: “Brintenergi har et enormt potentiale i forhold til at understøtte energiomstillingen. Air Liquide er stolt over at være en del af HyBalance-projektet. Det bidrager også til koncernens forpligtelse til at udvikle teknologi, der reducerer udledningen af drivhusgasser som led i kampen mod klimaforandringerne.”

Læs mere i pressemeddelelsen

 

KONTAKT

Corporate Communications
Caroline Brugier
+33 (0)1 40 62 50 59
Christel des Royeries
+33 (0)1 40 62 58 49

Air Liquide Hydrogen Energy Communications
Dominique Lecocq
+33 (0)4 76 43 64 97
+33 (0)6 25 84 58 92