Gå til hovedindhold

Sikker håndtering af kuldioxid

Viden er altid den bedste livsforsikring

Det er vigtigt at håndtere gassen på den rette måde, så du ikke udsætter dig selv og dine medarbejdere for unødige risici. Læs Air Liquides råd her.

Kuldioxid (CO2) er en gas med mange gode egenskaber

Kuldioxid (CO2) anvendes i en række industrielle processer, fx ved håndtering af fødevarer og drikkevarer. Det er vigtigt, at du håndterer gassen på den rette måde, så du ikke udsætter dig selv og dine medarbejdere for unødige risici.

Kuldioxid er en farveløs gas, som er tungere end luft. Gassen har ingen lugt, der kan fungere som advarsel. Den kan dog forårsage en stikkende fornemmelse, som opstår, når gassen går i opløsning i næsens slimhinder. Normalt indeholder atmosfæren omkring 0,04 volumenprocent kuldioxid, og gassen dannes naturligt ved nedbrydning af organisk materiale via forbrænding, gæring og forrådnelse. Kuldioxid har flere anvendelsesområder: køling, pakning i modificeret atmosfære, karbonering af drikkevarer, pH-regulering, svejsning og brandslukning.

Risici med kuldioxid

Kuldioxid påvirker mennesker

Kuldioxid optages i blodet via lungerne. Allerede ved moderate koncentrationer påvirker gassen åndedrætscenteret, så vejrtrækningshastigheden øges. Det er vigtigt at vide, at man ikke får nogen advarsel i form af svimmelhed. Bevidstløshed indtræder meget hurtigt ved koncentrationer på over 10 %.

Den højeste tilladte koncentration af kuldioxid i luften ved kontinuerligt arbejde er 0,5 % (niveaugrænseværdi, NGV).

Symptomer ved indånding af kuldioxidholdig luft

2-4 %: Øget vejrtrækningshastighed og hovedpine.

4-6 %: Hovedpine, utilpashed og opkastning. Kan føre til bevidstløshed, hvis den påvirkede person ikke hurtigt kommer ud i frisk luft.

>10 %: Kredsløbsforstyrrelser, som medfører koma og død.

Dårligt ventilerede rum er risikozoner

Ulykker med for højt indhold af kuldioxid forekommer typisk på steder med dårlig ventilation, lukkede eller delvist lukkede rum, kælderlokaler, underjordiske tunneller m.m. Da hver gasinstallation har sine egne forudsætninger, skal der foretages en risikovurdering for at afklare, om lokalet er egnet til opbevaring og håndtering af kuldioxid. Kuldioxid er en tung gas, der samler sig i gulvhøjde og på andre lavtliggende steder. Gassen er derfor svær at lufte ud.

Sådan beskytter du dig mod ulykker

Viden er altid den bedste livsforsikring, så derfor skal du gøre dig fortrolig med risikofaktorerne og lære, hvad du skal gøre, hvis der sker en ulykke.

  • For at minimere risikoen for lækager skal flaskerne håndteres korrekt. Flaskerne skal opbevares fastspændt til en stabil genstand (fx en væg), helst med kæder. Læs også om skift af flasker i næste afsnit.
  • I kældre og på andre trange steder kan det som en forebyggende foranstaltning være en god idé at installere et forbedret ventilationssystem for at sikre en god luftudskiftning.
  • For at en eventuel lækage af kuldioxid kan opdages, skal kuldioxidindholdet måles kontinuerligt, og måleudstyret skal være forbundet til et alarmsystem, som udsender en advarsel, når koncentrationen bliver for høj. Kontakt os for at få oplysninger om alarmudstyr.
  • Der er også risiko for forfrysningsskader. Hudkontakt med kuldioxidsne, kuldioxidpellets (tøris) eller kolde rør kan give forfrysninger på grund af den lave temperatur (-78 ºC).

Det skal du gøre, hvis der sker en ulykke

Hvis der sker en ulykke, er det vigtigt, at en akut redningsindsats iværksættes hurtigt med henblik på at redde liv og begrænse skadernes omfang. Sådan gør du i tilfælde af en ulykke:

1) Ring efter en ambulance (112), og tilkald også hjælp fra andre personer i nærheden.

2) Udluft lokalet! Åbn døre og vinduer.

3) Gå aldrig ind i lokalet uden livline, og hav mindst én medhjælper til at stå uden for risikoområdet.

4) Yd førstehjælp!

  • Før hurtigt den tilskadekomne ud i frisk luft.
  • Påbegynd kunstigt åndedræt med det samme, hvis den tilskadekomne ikke trækker vejret.
  • Forsøg at fastslå, om den tilskadekomnes hjerte slår, ved at tjekke pulsen. Hvis det ikke er tilfældet, skal du straks påbegynde hjertelungeredning.
  • Fortsæt redningsarbejdet, indtil den tilskadekomne selv trækker vejret, eller medicinsk personale overtager ansvaret.
  • Bevidstløse personer skal placeres i aflåst sideleje.

5) Giv information! Fortæl ambulancepersonalet, at det drejer sig om et kvælningstilfælde, og hvor længe den tilskadekomne har været bevidstløs.

Vigtige retningslinjer ved flaskeskift

  1. Kontroller ved hvert flaskeskift, at pakningen mellem flaskeventilen og reduktionsventilen er i god stand. Udskift altid pakningen, hvis den er beskadiget!
     
  2. Skru derefter reduktionsventilen på med håndkraft.
     
  3. Tilspænd møtrikken med en skruenøgle. Det gælder dog ikke reduktionsventiler med fingermøtrik.
     
  4. Åbn flaskeventilen langsomt, indtil den er helt åben. Når gassen i flasken er brugt op, skal flaskeventilen lukkes helt. Løsn forsigtigt reduktionsventilens tilslutning, så reduktionsventilen bliver trykfri, inden den skrues helt af. Sørg altid for, at flasken er ordentligt fastspændt, helst med en kæde, så den ikke kan vælte og forårsage skader.